Sider

tirsdag den 19. juni 2012

For enden af tunnelen...

Ser jeg lyset - og det skal virkelig ikke undervurderes!
I dag kan jeg nemlig melde mig fuldstændig og aldeles færdig med folkeskolen, hvilket betyder at der den virkelig verden snart banker på døren.. Seattle!
Med kun 50 dage til afrejse går jeg snart i forventningskoma - jeg glæder mig nemlig så meget, at kun andre udvekslingsstudenter vil kunne forstå den følelse, der befinder sig i min mave. Den er ubeskrivelig. Jeg glæder mig - men frygter det - men glæder mig.. Og kan ikke vente med at komme afsted! 50 dage - det er ingenting, men samtidig er der så lang tid tilbage. Til gengæld ved jeg, at tiden går stærkt - for jeg får så travlt i sommerferien. Så mange mennesker jeg skal nyde de sidste måneder, så mange ting, der skal pakket og klargøres (hvilket bliver feriens mest overskuelige projekt!), så mange planer og aftaler.. Det bliver en fantastisk ferie, som skal nydes i fulde drag!
Men jeg har det også lidt underligt med at tage afsted - men på en helt anden måde, end det de fleste tror, der er det mest frygtelige ved at tage afsted. For folk spørger tit, om jeg ikke kommer til at savne min familie, mine venner og Danmark - og selvfølgelig gør jeg det! Men én tanke ligger stadig og lurer - hvorfor tænker ingen på, hvordan det er at forlade USA igen? Det er der slet ingen der har spurgt om. Jeg glæder mig til at komme derhen - opleve, opleve, opleve! Det bliver super fedt, og jeg er udemærket klar over, at det også bliver super hårdt. Men nu hvor jeg lige har set udvekslingsstudenter forlade Danmark, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvor trist det er, at forlade sin helt nye verden. Det er ikke noget jeg har givet mange tanker før nu, da jeg fokuserer på, at nyde det år i fulde drag - men jeg ved det bliver det værste ved mit år. Det kan jeg mærke! Men jeg er glad for, at jeg har skænket det en tanke, for det bliver ikke nemt - men det viser bare, at jeg glæder mig til at komme afsted og prøve noget nyt! Det er ægte udvekslingsånd - og det vil alle udvekslingsstudenter, der læser dette kun give mig ret i :-)

- Nanna Bo

lørdag den 16. juni 2012

Farvel, vi ses og på gensyn

For cirka et år siden, var jeg til det første møde med den lokale del af udvekslingsorganisationen, AFS. Jeg mødte for første gang de udvekslingsstudenter, som boede i området - og siden da har snakken gået, og de har lært mig så meget omkring det at være dansker, udvekslingsstudent, hjemmefra.. you name it. De har udviklet sig helt utrolig meget - og står nu i dag med 15 dage til afrejse, med helt nye kompetencer, et nyt sprog og en masse nye kendskaber i bagagen. Jeg kommer til at savne hver enkel af jer, og jeg håber det bedste for jer, når i er taget tilbage til der, hvor i kommer fra. Tilmed håber jeg af hele mit hjerte, at jeg vil få mulighed for at se jer igen - og måske endda at besøge jeres kultur, på samme måde som i har besøgt den kultur, jeg lever i. Tusind tak for i år allesammen - dette bliver ikke et farvel.. Men helt bestemt et på gensyn!

- Nanna Bo

torsdag den 7. juni 2012

Days left..

Som sikkert ikke undrer mange, der kender mig - er jeg i fuld gang med den helt store nedtælling til min afrejse! Min nedtællingsliste ser faktisk lige pt. således ud:

12 dage - sidste eksamen!
22 dage - officielt sidste skoledag, hvor vi om eftermiddagen tager til Italien.
41 dage - AFS-førorientering.
44 dage - Spejdernes lejr 2012
62 dage - AFREJSE USA!
78 dage - Karstens fødselsdag?
83 dage - Skolestart på Eagle Harbor!
200 dage - Juleaften!

Tja - der kommer til at ske så meget det næste år, at det slet ikke er til at forstå! Det bliver så vildt, fedt, fantastisk og skræmmende på én gang. Jeg kan slet ikke vente, og alligevel er det med en mærkelig fornemmelse i maven - da jeg helt vildt gerne vil afsted, men ikke kan forestille mig et liv udenfor disse trygge rammer. Men 100% sikkert er, at det bliver uforglemmeligt - og at jeg vil gøre alt for at gøre det til mit livs oplevelse! Jeg kan overhovedet ikke beskrive, hvor meget jeg glæder mig til at møde min familie for første gang, hvordan det bliver at være en del af et nyt fællesskab og at skulle kæmpe sig frem for at vise hvem man egentlig er! Jeg glæder mig. bum!


- Nanna Bo



Smider lige billedet ind fra vores sidste AFS-møde, der foregik herhjemme. Det var knald hyggeligt! Tusind tak for en dejlig eftermiddag guys :-)

Fra venstre: Nanna Bo (Danmark), Manuel (Columbia/Italien), Sara (Tyskland), Nicha (Thailand) og Paz (Costa Rica)