Sider

fredag den 30. marts 2012

Sker der noget?

Hmm, "noget" er måske så meget sagt - men der sker altid lidt!
Status lige pt. er staaaaadig uændret - ikke at jeg overhovedet giver udtryk for, at jeg er utålmodig.. Næ nej, jeg er bare ufattelig videbegærlig! Og hvem vil ikke gerne vide hvor man egentlig skal rejse hen? :-)
Nå; men til gengæld - så har jeg lige fået en mail, hvori der står hvornår jeg skal til førorientering med de andre udvekslingsstudenter - det skal nok blive super hyggeligt. Nanna Bo glæder sig i hvert fald :D
Anyway, jeg har også været ude "hos Bente på kommunen" (Indtern joke til ære for Mads Laursen), hvor jeg har fået bestilt et nyt pas - Herre Gud, hvorfor er der en naturlov om, at man bare skal ligne en fisk på ens pas?? Altså, det er da dumt.. Nå, men nu skulle det gerne komme hjem i løbet af et par uger, så jeg kan komme hjem fra USA igen - det andet pas udløb nemlig i maj 2013.. Men hey, det ville da heller ikke være det værste sted at være fanget :-P

Ihhh, jeg havde da helt glemt at nævne påskeferiens event - AFS Nordvest har planlagt en tur til LEGOLAND for de udvekslingsstuderende, og jeg regner lidt med at joine - så det skal nok blive suuuper hyggeligt! Men, jeg skal lige have det gennemtænkt først - for mine forældre skal på arbejde.. ;-)

Hav en HERLIG ferie allesammen!
- Nanna Bo

fredag den 23. marts 2012

DANMARK!

Nå - nu har jeg så fået min første "Jeg-er-fra-Danmark-og-jeg-viser-det-i-alle-mulige-mærkelige-afskygninger-og-underlige-souvenirs-for-jeg-er-stolt-af-det-og-derfor-medbringer-jeg-det-hele-til-USA-tingting"! Min farbror synes i hvert fald, at jeg bare skulle have den her "Lommetørklædeskjuler", som var lavet med et dansk flag - det er da rart at vide at folk tænker på en :D


Uundværligt, jeg siger det bare!
- Nanna Bo

fredag den 24. februar 2012

Udslag af exchange mania!

Okay.. Endnu et af mine exchange mania udslag! :-)

Vi skulle prøve at bruge "animoto", et film redgeringsprogram, og hvad er mere oplagt for en spændt udvekslingsstudent som mig, end at lave en video om USA og forventninger.. Ja, det kan godt være, at det hele måske ikke er så realistisk; men man kan vel altid håbe på, at den "amerikanske drøm" vil gå i opfyldelse :-D

Enjoy
- Nanna Bo


onsdag den 22. februar 2012

Vaccination 0.1

Nu er det så blevet tid til, at jeg også skal have nogle af de såkaldte obligatoriske vaccinationer. Jeg tog derfor op til lægen efter skole, klar parat til at få en tid; men nej.. Jeg kunne da lige få vaccinen med det samme - intet problem, udover det, at jeg ikke havde gjort mig mentalt klar! Men jeg ville jo også gerne have det overstået, så jeg tog mig sammen, og lægen går pænt ud for at hente hepatitis A+B vaccinen.
Uheldigvis, og når jeg siger uheldigvis mener jeg det VIRKELIG, får lægen lavet noget dumt, og vaccinen ryger ud af min arm, da  kun halvdelen var derinde.. Resten sprøjter hun så ned af mit tøj - damn! Jeg som ikke engang er glad for vacciner - men så måtte jeg jo lige få en mere i den anden arm, hephey! :( 

Men intet er så skidt at det ikke er godt for noget, og har fundet ud af, at jeg kun skal have to doser af hepatitis A+B (Noget med noget voksendoser, som jeg ikke helt forstod?); men det er vel også ok, når hun har fejlstukket mig en gang for meget :-D Så næste stik er først om seks måneder, og jeg håber lidt, at jeg får forberedt mig mentalt denne gang! 


- Nanna Bo

Ps, Ida har fået værtsfamilie i Virginia - det er virkelig fedt! Men det kan i læse mere om på hendes blog: www.idaiusa2012-2013.blogspot.com :-)

torsdag den 5. januar 2012

Godkendt organisation og regninger!

G'day mate!
^^ Den australske måde at sige hej til alt og alle, i hvert fald i følge de to fra Australien på Scoop :-)

Gode nyheder til folket - AFS Interkultur er (Selvfølgelig ;-) ) blevet godkendt af SIU (Styrelsen for International Udveksling) - og der kan nu ansøges til et statslig tilskud på 10.000 dkk - jæææj! :-)
Desuden er regningen for opholdet også kommet i dag, og på papiret står "Da du er blevet garanteret..." - Det er efterhånden min yndlingssætning under hele denne proces!

Nu gælder det bare om at vente igen, indtil der sker noget nyt - det er så spændende det hele!


Hav en dejlig dag
- Nanna Bo

søndag den 1. januar 2012

Happy New Year !

Happy New Year to you all !

Så er vi endelig begyndt på år 2012 - året hvor jeg skal til USA. Det' skal fejres!
Som lovet ville jeg lave et indlæg i dag - den første dag på det nye år, hvor nye udfordringer venter.. Kun 8 måneder til 1. August, hvilket er måneden hvor det hele bliver tossegalt, og jeg skal prøve at bo i USA for 10 måneder! Jeg glæder mig...
Jeg er lige kommet hjem fra Scout Scoop, hvilket er en international spejderevent, som selvfølgelig foregår på engelsk. Det har været super fedt, og det fik mig kun til at glæde mig endnu mere (om muligt ;-) ) til  mit eget udvekslings år!

Spændt - sindsygt - cool - awsome - skræmmende - nervepirrende - fantastisk - olympisk

Happy Llama !
- Nanna Bo