Sider

tirsdag den 19. juni 2012

For enden af tunnelen...

Ser jeg lyset - og det skal virkelig ikke undervurderes!
I dag kan jeg nemlig melde mig fuldstændig og aldeles færdig med folkeskolen, hvilket betyder at der den virkelig verden snart banker på døren.. Seattle!
Med kun 50 dage til afrejse går jeg snart i forventningskoma - jeg glæder mig nemlig så meget, at kun andre udvekslingsstudenter vil kunne forstå den følelse, der befinder sig i min mave. Den er ubeskrivelig. Jeg glæder mig - men frygter det - men glæder mig.. Og kan ikke vente med at komme afsted! 50 dage - det er ingenting, men samtidig er der så lang tid tilbage. Til gengæld ved jeg, at tiden går stærkt - for jeg får så travlt i sommerferien. Så mange mennesker jeg skal nyde de sidste måneder, så mange ting, der skal pakket og klargøres (hvilket bliver feriens mest overskuelige projekt!), så mange planer og aftaler.. Det bliver en fantastisk ferie, som skal nydes i fulde drag!
Men jeg har det også lidt underligt med at tage afsted - men på en helt anden måde, end det de fleste tror, der er det mest frygtelige ved at tage afsted. For folk spørger tit, om jeg ikke kommer til at savne min familie, mine venner og Danmark - og selvfølgelig gør jeg det! Men én tanke ligger stadig og lurer - hvorfor tænker ingen på, hvordan det er at forlade USA igen? Det er der slet ingen der har spurgt om. Jeg glæder mig til at komme derhen - opleve, opleve, opleve! Det bliver super fedt, og jeg er udemærket klar over, at det også bliver super hårdt. Men nu hvor jeg lige har set udvekslingsstudenter forlade Danmark, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvor trist det er, at forlade sin helt nye verden. Det er ikke noget jeg har givet mange tanker før nu, da jeg fokuserer på, at nyde det år i fulde drag - men jeg ved det bliver det værste ved mit år. Det kan jeg mærke! Men jeg er glad for, at jeg har skænket det en tanke, for det bliver ikke nemt - men det viser bare, at jeg glæder mig til at komme afsted og prøve noget nyt! Det er ægte udvekslingsånd - og det vil alle udvekslingsstudenter, der læser dette kun give mig ret i :-)

- Nanna Bo

lørdag den 16. juni 2012

Farvel, vi ses og på gensyn

For cirka et år siden, var jeg til det første møde med den lokale del af udvekslingsorganisationen, AFS. Jeg mødte for første gang de udvekslingsstudenter, som boede i området - og siden da har snakken gået, og de har lært mig så meget omkring det at være dansker, udvekslingsstudent, hjemmefra.. you name it. De har udviklet sig helt utrolig meget - og står nu i dag med 15 dage til afrejse, med helt nye kompetencer, et nyt sprog og en masse nye kendskaber i bagagen. Jeg kommer til at savne hver enkel af jer, og jeg håber det bedste for jer, når i er taget tilbage til der, hvor i kommer fra. Tilmed håber jeg af hele mit hjerte, at jeg vil få mulighed for at se jer igen - og måske endda at besøge jeres kultur, på samme måde som i har besøgt den kultur, jeg lever i. Tusind tak for i år allesammen - dette bliver ikke et farvel.. Men helt bestemt et på gensyn!

- Nanna Bo

torsdag den 7. juni 2012

Days left..

Som sikkert ikke undrer mange, der kender mig - er jeg i fuld gang med den helt store nedtælling til min afrejse! Min nedtællingsliste ser faktisk lige pt. således ud:

12 dage - sidste eksamen!
22 dage - officielt sidste skoledag, hvor vi om eftermiddagen tager til Italien.
41 dage - AFS-førorientering.
44 dage - Spejdernes lejr 2012
62 dage - AFREJSE USA!
78 dage - Karstens fødselsdag?
83 dage - Skolestart på Eagle Harbor!
200 dage - Juleaften!

Tja - der kommer til at ske så meget det næste år, at det slet ikke er til at forstå! Det bliver så vildt, fedt, fantastisk og skræmmende på én gang. Jeg kan slet ikke vente, og alligevel er det med en mærkelig fornemmelse i maven - da jeg helt vildt gerne vil afsted, men ikke kan forestille mig et liv udenfor disse trygge rammer. Men 100% sikkert er, at det bliver uforglemmeligt - og at jeg vil gøre alt for at gøre det til mit livs oplevelse! Jeg kan overhovedet ikke beskrive, hvor meget jeg glæder mig til at møde min familie for første gang, hvordan det bliver at være en del af et nyt fællesskab og at skulle kæmpe sig frem for at vise hvem man egentlig er! Jeg glæder mig. bum!


- Nanna Bo



Smider lige billedet ind fra vores sidste AFS-møde, der foregik herhjemme. Det var knald hyggeligt! Tusind tak for en dejlig eftermiddag guys :-)

Fra venstre: Nanna Bo (Danmark), Manuel (Columbia/Italien), Sara (Tyskland), Nicha (Thailand) og Paz (Costa Rica)

tirsdag den 29. maj 2012

1-week-hostfamily

Nu til et lille underligt indslag på min blog!
Min værtsfamilie har lige fortalt, at de ikke er hjemme på min arrival i USA - og rent faktisk først kommer hjem fra Sverige den 16. august - ca. en uge efter min ankomst! Dette betyder, at jeg skal bo en uges tid hos en låne-værtsfamilie eller 1-week-hostfamily, indtil min værtsfamilie kommer hjem. Personligt gør det ikke mig noget - jeg synes bare det er lidt ironisk, at min værtsfamilie vil befinde sig i Sverige - så tæt på Danmark - mens jeg render rundt i Seattle :-D Jeg glæder mig til at høre nærmere om denne ændring i planerne; men det skal nok blive godt anyway :-)

- Nanna Bo

lørdag den 26. maj 2012

Flybilletter, AFS-meeting og 74 dage tilbage!

Som overskriften fortæller er der sket rigtig meget de sidste par dage! Og tiden flyver bare afsted - det er helt sindsygt. Før jeg fik værtsfamilien gik tiden dræææbende langsomt, og jeg kunne nærmest ikke forstå t jeg skulle afsted til August! Nu... Er jeg bange for, at jeg næsten ikke får set mig om før jeg står i Seattle. Men det er bestemt ikke en dårlig ting! Min hjemmelavede nedtællingskalender samt min smartphone fortæller mig lige nu, at der kun er 74 dage til jeg sætter mig ind i flyveren direkte mod Seattle! I går kom mine afrejse papirer - så direkte er måske så meget sagt - men fra København til Reykjavik og så videre til Seattle. Vi flyver hvad der i dansk tid er 14.00, og lander allerede i Seattle 17.45 - dog skal den 9 timers lange tidsforskel lige medregenes.. Så det bliver en laaang flyvetur! Men helt sikkert også en spændende flyvetur med en hel masse AFSers. Det  er egentlig lidt mærkeligt, det her med bare at skulle forsvinde i lufthavnen, mens ens familie bare skal køre alene tilbage til Jylland, for derefter at fortsætte deres liv helt uden mig! Og jeg var også 100% sikker på, at jeg ville stortude i lufthavnen inden jeg fik værtsfamilie - alene af den grund, at man ingen idé har om, hvad der egentlig venter en på den anden side af Atlanten. Men nu er jeg ganske tryg! Jeg vil ikke love, at jeg ikke vil græde - for med min meget rørstrømske familiebaggrund, står der helt sikker en søster, der ikke ved hvad der er hverken op eller ned (Stine og Julie!)... Hmm, så tiden vil egentlig vise, hvor meget det vil smitte ;-)
Det værste er faktisk næsten, at vi kun må have 23 kg med - samt 8 kg i håndbagage.. Jeg tror lige jeg klare den - ellers må den jo stå på shopping i USA, ikke nogen dårlig idé :-P

Sammen med flybilletterne fik jeg også at vide, at mit ambassade besøg bliver d. 17. juli - hvilket er dagen før min førorientering (18-21 juli), super lækkert da begge dele er i København. Så slipper jeg jo for at rejse frem og tilbage mere end en gang. Det bliver også bare super godt!

Som overskriften så smukt fortæller, har jeg endnu en gang været til "AFS-meeting", hvor vi i går aftes holdte grill-afskeds-aften for Dieter og Alexa, som begge har været på miniophold her i Danmark, som en del af deres ophold på Færøerne. Det var virkelig virkelig hyggeligt, hvor vi brugte aftenen på at spise grillmad, spille fodbold, kongespil, pool og playstation - rigtig rigtig hyggeligt! Og hvor er det nogle skønne udvekslingsstudenter vi har fået til AFS-Nordvest!

Fra venster: Dieter (Belgien), Alexa (Tyskland), Sara (Tyskland) , Nicha (Thailand), Manuel (Columbia/Italien), Paz (Costa Rica), Nanna (Danmark) og Lila (Brasilien)

Og nu må vi se om jeg får skypet med værtsfamilien i denne weekend - vi har i hvert fald snakket om det :-)
Btw, 74 dage til afrejse!!


- Nanna Bo

søndag den 13. maj 2012

Søvn vs. værtsfamilie?

Svaret er let - helt sikkert værtsfamilien!
Og det må man da sige jeg viste i praksis i går nat - ih, altså med den tidsforskel! Men sagen var, at jeg var oppe og passe nogle unger, så jeg så muligheden for at skrive til værtsmor, at jeg rent faktisk var vågen på deres tid af døgnet og havde dermed tid til at skrive med dem online i stedet for de lange mails. (Herunder skal lige siges, at de ikke havde modtaget min sidste mail - og jeg var begyndt at blive lidt betænksom over, at de ikke havde svaret mig i flere dage - specielt fordi jeg havde vedlagt billeder af mig og familien, så de så hvem jeg i virkeligheden var.. Men nej, det var ikke fordi jeg ikke "passede" ind, at de ikke svarede - de havde bare ikke modtaget mailen).
Værtsmor skrev at det ville de meget gerne, og pigerne (Britt og Signe) ansøgte mig på facebook - og så brugte jeg ellers resten af natten på at chatte med dem begge to på én gang - ganske forvirrende til tider (specielt fordi de byttede oplysninger, så den ene lige pludselig vidste noget jeg havde skrevet til den anden :-P)

Men de er virkelig søde mod mig, virkelig virkelig søde! De glæder sig mindst lige så meget som jeg gør - hvilket er helt perfekt! :-D De glæder sig allerede til at vise mig skolen, og deres venner frem - og er helt sikre på, at jeg vil komme til at elske det! (og de skrev at de var billigere at shoppe i Seattle i forhold til New York!!!) Wooop wooop! Der er så meget at fortælle - jeg skal gå på Eagle Harbor High School, som ligger sammen med Bainbridge, men dog er noget anderledes - jeg forstår det ikke helt, for man tager vidst timer både på Bainbridge og Eagle Harbor? Men det finder jeg nok ud af, når jeg kommer :-)
Familien er i øvrigt helt nybegyndere i geocaching, og har kun fundet omkring 10 - hvilket betyder, at vi kan tømme Seattle sammen! Virkelig hyggeligt :-D
Der er så mange ting - min familie bor blandt andet en time fra et skisportssted - hvilket betyder at jeg skal prøve at stå på ski næste år! De er ikke virkelig gode til det, men har allerede skrevet, at vi helt sikkert skal derop (så de kan få lov til at grine af den klumpede dansker på ski!) ;-)
Så har de også sendt billeder inde fra huset - og det ser bare knald hyggeligt ud, virkelig! Jeg får mit eget værelse, hvilket de også har sendt et billede af :-D Det begynder at virke rigtig virkeligt det hele - og SÅ spændende! Vi har så mange ting at snakke om - og så mange ting de vil fortælle. Det bliver en oplevelse for livet, det er helt sikkert!


Jeg kan simpelthen ikke vente længere - hele 87 dage tilbage!!


- Nanna Bo

torsdag den 10. maj 2012

Email fra USA!

Så er det fuldstændigt bekræftet - jeg skal bo i Washington og jeg har allerede skrevet lidt frem og tilbage med værtsfamilien. Og jeg kan kun sige - det virker som den fuldstændig perfekte familie for mig. De virker mindst lige så spændte på at have mig boende, som jeg er for at komme til at bo derovre - hvilket er fedt! De bor tættere på Seattle end jeg lige havde forventet - og de er i downtown Seattle ca. 1 gang i ugen, hvor de har noget familie og shopper! Woop woop :-D (Det tager ca. 30 minutter i båd)
Familien har sendt nogle forskellige billeder til mig, både af familien, huset, deres udsigt til Seattle Skyline og sådan - og det er bare super fedt at se! Jeg glæder mig :-D I øvrigt har Anne (værtsmor) skrevet hvad de forskellige dyr hedder - Harley og Sadie er deres to hunde, Petie og Hazel er kattenes navne, så har de også en fisk, der hedder Mr. Jeffs samt ti høns. På den high school jeg skal gå på - Bainbridge High School går der ca. 1.400 elever (inkl. 150 Eagle Harbor elever) - og der går normalt 3-4 udvekslingsstudenter der, så de er vant til det :-) Men Britt (værtssøster) skrev, at de alle sammen var søde ved os - heldigt :-P Jeg skrev faktisk lige meget kort gennem en AFS-gruppe på facebook med en finlænder, der bor på Bainbridge Island lige nu - han var super glad for det! Og så skrev han, at der vidst nok skulle gå 3 AFSere ud over mig til næste skoleår - spændende :-)

Verdens bedste søster har givet mig "verdens" eller i hvert fald USAs allerbedste kort!
Og se, der skal jeg bo :-)

En kedelig biologitime blev til en flot tegning!

Og sidst men ikke mindst - så for alle dem der kender mig og ved hvad jeg snakker om - FAMILIEN ER GEOCACHERE! Hurraaaa :-D Så bliver det altså ikke meget federe - det er mere end fedt!


- Nanna Bo