For enden af tunnelen...

Ser jeg lyset - og det skal virkelig ikke undervurderes!
I dag kan jeg nemlig melde mig fuldstændig og aldeles færdig med folkeskolen, hvilket betyder at der den virkelig verden snart banker på døren.. Seattle!
Med kun 50 dage til afrejse går jeg snart i forventningskoma - jeg glæder mig nemlig så meget, at kun andre udvekslingsstudenter vil kunne forstå den følelse, der befinder sig i min mave. Den er ubeskrivelig. Jeg glæder mig - men frygter det - men glæder mig.. Og kan ikke vente med at komme afsted! 50 dage - det er ingenting, men samtidig er der så lang tid tilbage. Til gengæld ved jeg, at tiden går stærkt - for jeg får så travlt i sommerferien. Så mange mennesker jeg skal nyde de sidste måneder, så mange ting, der skal pakket og klargøres (hvilket bliver feriens mest overskuelige projekt!), så mange planer og aftaler.. Det bliver en fantastisk ferie, som skal nydes i fulde drag!
Men jeg har det også lidt underligt med at tage afsted - men på en helt anden måde, end det de fleste tror, der er det mest frygtelige ved at tage afsted. For folk spørger tit, om jeg ikke kommer til at savne min familie, mine venner og Danmark - og selvfølgelig gør jeg det! Men én tanke ligger stadig og lurer - hvorfor tænker ingen på, hvordan det er at forlade USA igen? Det er der slet ingen der har spurgt om. Jeg glæder mig til at komme derhen - opleve, opleve, opleve! Det bliver super fedt, og jeg er udemærket klar over, at det også bliver super hårdt. Men nu hvor jeg lige har set udvekslingsstudenter forlade Danmark, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvor trist det er, at forlade sin helt nye verden. Det er ikke noget jeg har givet mange tanker før nu, da jeg fokuserer på, at nyde det år i fulde drag - men jeg ved det bliver det værste ved mit år. Det kan jeg mærke! Men jeg er glad for, at jeg har skænket det en tanke, for det bliver ikke nemt - men det viser bare, at jeg glæder mig til at komme afsted og prøve noget nyt! Det er ægte udvekslingsånd - og det vil alle udvekslingsstudenter, der læser dette kun give mig ret i :-)

- Nanna Bo