Sider

lørdag den 26. maj 2012

Flybilletter, AFS-meeting og 74 dage tilbage!

Som overskriften fortæller er der sket rigtig meget de sidste par dage! Og tiden flyver bare afsted - det er helt sindsygt. Før jeg fik værtsfamilien gik tiden dræææbende langsomt, og jeg kunne nærmest ikke forstå t jeg skulle afsted til August! Nu... Er jeg bange for, at jeg næsten ikke får set mig om før jeg står i Seattle. Men det er bestemt ikke en dårlig ting! Min hjemmelavede nedtællingskalender samt min smartphone fortæller mig lige nu, at der kun er 74 dage til jeg sætter mig ind i flyveren direkte mod Seattle! I går kom mine afrejse papirer - så direkte er måske så meget sagt - men fra København til Reykjavik og så videre til Seattle. Vi flyver hvad der i dansk tid er 14.00, og lander allerede i Seattle 17.45 - dog skal den 9 timers lange tidsforskel lige medregenes.. Så det bliver en laaang flyvetur! Men helt sikkert også en spændende flyvetur med en hel masse AFSers. Det  er egentlig lidt mærkeligt, det her med bare at skulle forsvinde i lufthavnen, mens ens familie bare skal køre alene tilbage til Jylland, for derefter at fortsætte deres liv helt uden mig! Og jeg var også 100% sikker på, at jeg ville stortude i lufthavnen inden jeg fik værtsfamilie - alene af den grund, at man ingen idé har om, hvad der egentlig venter en på den anden side af Atlanten. Men nu er jeg ganske tryg! Jeg vil ikke love, at jeg ikke vil græde - for med min meget rørstrømske familiebaggrund, står der helt sikker en søster, der ikke ved hvad der er hverken op eller ned (Stine og Julie!)... Hmm, så tiden vil egentlig vise, hvor meget det vil smitte ;-)
Det værste er faktisk næsten, at vi kun må have 23 kg med - samt 8 kg i håndbagage.. Jeg tror lige jeg klare den - ellers må den jo stå på shopping i USA, ikke nogen dårlig idé :-P

Sammen med flybilletterne fik jeg også at vide, at mit ambassade besøg bliver d. 17. juli - hvilket er dagen før min førorientering (18-21 juli), super lækkert da begge dele er i København. Så slipper jeg jo for at rejse frem og tilbage mere end en gang. Det bliver også bare super godt!

Som overskriften så smukt fortæller, har jeg endnu en gang været til "AFS-meeting", hvor vi i går aftes holdte grill-afskeds-aften for Dieter og Alexa, som begge har været på miniophold her i Danmark, som en del af deres ophold på Færøerne. Det var virkelig virkelig hyggeligt, hvor vi brugte aftenen på at spise grillmad, spille fodbold, kongespil, pool og playstation - rigtig rigtig hyggeligt! Og hvor er det nogle skønne udvekslingsstudenter vi har fået til AFS-Nordvest!

Fra venster: Dieter (Belgien), Alexa (Tyskland), Sara (Tyskland) , Nicha (Thailand), Manuel (Columbia/Italien), Paz (Costa Rica), Nanna (Danmark) og Lila (Brasilien)

Og nu må vi se om jeg får skypet med værtsfamilien i denne weekend - vi har i hvert fald snakket om det :-)
Btw, 74 dage til afrejse!!


- Nanna Bo

3 kommentarer:

  1. hej Nanna Bo!
    Jeg skal også til USA og synes virkelig også at tiden går enormt stærkt efter at have fået værtsfamilie.

    Fin blog, er blevet fast læser og glæder mig til at følge med i dit ophold.

    Tjek hellere end gerne min blog ud :-)
    http://je-usa.blogspot.com/

    SvarSlet
  2. Jeg græd lidt da jeg læste det afsnit med, at jeg måske ville komme til at græde i lufthavnen ;-) Du har bare at græde, så jeg ikke står der helt alene og tuder (sammen med Julie)

    SvarSlet
  3. Haha - hvor er du sød Stine! Det er helt sikkert det jeg snakker om - tudefjæs :-P Meeen, det skulle undre mig, hvis jeg ikke græd.. Det har vi jo som speciale i halvdelen af familien Bo! :-D

    SvarSlet